Dømt skyldig i forsøg på manddrab

Dømt skyldig i forsøg på manddrab

YK skal sidde i fængsel i et år mere i Chile

Den libanesisk fødte YK, som i marts blev sigtet for forsøg på manddrab i Chile, blev i for nylig idømt 541 dages fængsel i Chile for i 2011 at have forsøgt at slå en amerikansk turist ihjel.

Hvidovre Avis har tidligere skrevet om sagen, fordi YK er tidligere Hvidovreborger, og fordi anklagemyndigheden hos bl.a. Københavns Vestegns Politi i flere år har forsøgt at stille YK for retten herhjemme, hvor han bl.a. i Hvidovre har svindlet sig til hundredtusindvis af kroner.

YK blev også i Chile dømt skyldig i svindel. Begge dele begået mod den unge amerikaner Callie Quinn.

– For svindlen fik han 61 dage, fortæller Rocío Berríos Ibáñez, der repræsenterer amerikaneren i Chile.

YK har allerede afsonet omkring halvdelen af sin straf. Anklageren forventer, at han løslades om ca. et års tid.

Anklageren oplyser også til Hvidovre Avis, at han personligt vil kontakte immigrationsmyndighederne, når YK har afsonet – for at sørge for, at han forlader Chile i det øjeblik, han løslades.

Københavns Vestegns Politi og Nordjyllands Politi har alle bygget sager op imod den 33 årige mand, der normalt bor i Danmark, men flygtede fra anklager og sigtelser på et tidspunkt i 2011.

Efter endt afsoning i Chile vil anklagemyndigheden i Danmark formentlig stå klar for at få YK udleveret, så han kan blive stillet for en dommer i Danmark.

Source: http://hvidovre.lokalavisen.dk/doemt-skyldig-i-forsoeg-paa-manddrab-/20120703/artikler/707039303

Advertisements